Værelser

Kollegiet er bygget op omkring 32 køkkener fordelt i 16 blokke. Til hvert køkken er der knyttet 11 enkeltværelser og 1 dobbeltværelse. I alt er der 352 enkeltværelser og 31 dobbeltværelser på kollegiet. OBS! på ingen af værelserne er der installeret lamper, disse skal købes selv.

Enkeltværelserne er på ca. 12 m² og består derudover af en lille entre med indbyggede skabe og toilet med bad. Værelserne er udstyret med gardiner og er umøblerede ved indflytningen

Dobbeltværelserne består af to værelser a ca. 12 m² samt entre og toilet med bad, således at de kan bebos af par. Da der ikke er køkken til lejlighederne, betyder det, at man ikke kan få boligsikring. Dobbeltværelserne er umøblerede ved indflytningen.

Download grundplan for enkeltværelse her.
Download grundplan for dobbeltværelse her.
Download Google SketchUp 3D tegning af værelser her.

Brandalarmer

Der er ikke fastmonterede røgmeldere på værelserne. Det er ikke noget krav, brandmyndigheden, med kollegiets opbakning, anbefaler stærkt at hver beboer sørger for en røgmelder til værelset. Det er dermed op til beboeren at sørge for en røgmelder til lejemålet. Røgmeldere kan fås ganske billigt i byggemarkeder.

Læs mere omkring brand og brandalarmer her.